Jeg blev ansat i 2004 og har siden arbejdet en del år i det operative felt. Først som patruljebetjent og senere som motorcykelbetjent.
Idag arbejder jeg med den tunge og alvorlige organiseret kriminalitet. Det gør jeg i den nye landsdækkende politikreds der hedder National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Når jeg ikke arbejder, er jeg dybt involveret i foreningen Thin Blue Line Denmark, hvor jeg er formand. Jeg var med til at stifte foreningen i 2016 og formålet med arbejdet, er at hjælpe syge og tilskadekomne politibetjente og deres pårørende.
For mig er det vigtigt at familien kan hænge sammen. I dag har jeg en datter sammen med min ekskone som bor hos mig hver anden uge. Det giver anledning til nogle fantastiske oplevelser og derfor er jeg frem for alt – far.
Det er vigtigt at hverdagen kan hænge sammen og derfor har det også været en prioritet at hvad end det er arbejde, det frivillige eller det politiske – så er der altid tid til familien.
Derfor har jeg også de bekymringer som enhver anden forældre går med i hverdagen. Hvordan kan jeg sikre mit barn den bedste fremtid, hvordan kan jeg sikre at det er en tryg verden at vokse op i og hvordan skaber jeg en hverdag med gode rammer.
Da jeg var en ganske ung mand, startede jeg i forsvaret og det var i den anledning at jeg flyttede fra byen.
De følgende fire år rykkede jeg rundt i landet og udlandet med Forsvaret. Jeg har været udsendt som soldat to gange for Danmark. Henholdsvis i 2002 og 2003. Vi ankom som de første danske soldater i Irak. Det var kort efter angrebet på World Trade Center. Det var også før Sadam blev fanget og verden var egentlig bare et anderledes sted.
Jeg har altid været et politisk menneske. Jeg har debaterede hvor jeg kunne og haft holdninger til alt jeg har beskæftiget mig med. I forbindelse med etableringen af Thin Blue Line Denmark, blev det mig blandt bestyrelsen medlemmer, der fik ansvaret for den politiske vinkel.
Her indså jeg, at jeg befandt mig godt i det politiske miljø og jeg indså også, at jeg ville kunne udrette meget mere for mange flere, ved at engagerer mig politisk.
Tingene gik stærkt og efter et spændende regionsrådsvalg i november 2021 hvor jeg fik 752 personlige stemmer, gik jeg videre ind som folketingskandidat.
Jeg har altid været konservativ i hjertet. Mit hjerte er først og fremmest grønt og mit indre kompas peger mod de konservative ideologier.