Socialt udsatte

I et land med verdens højeste skattetryk og den største offentlige sektor, bør vi også kunne tilbyde de mest sårbare i samfundet den fornødne hjælp

Jeg har personligt set, hvordan de psykiatriske behandlingspladser blev beskåret igen og igen i løbet af 00’erne og starten af 10’erne.

Som gadebetjent i indre København så jeg, hvordan sager med psykisk syge fyldte mere og mere i gadebilledet. Psykisk syge, der burde være et sted hvor de kunne modtage behandling. Men det var de ikke, for behandlingspladserne var få og kun til de aller dårligste.

Det var uværdigt og modstred alt, jeg mente var vigtigt i et velfærdssamfund. Jeg mener, at man kan måle velfæren i et samfund, ved at betragte hvordan samfundet behandler de, der er dårligst stillet. Det var modstridende at se, hvordan vi behandlede de psykisk syge samtidig med, at vi alle talte om hvor stærkt et velfærdssamfund vi havde.

Der er stadig ikke rettet op på de manglende ressourcer i psykiatrien. Det er på høje tid, at vi ændre den situation og investerer i det psykiatriske område.

I FOLKETINGET VIL JEG ARBEJDE FOR BEDRE VILKÅR TIL PSYKIATRIEN

Psykiatrien håndterer mennesker, der har behov for det velfærdssamfund, som vi siger at vi har i Danmark.

Da jeg arbejdede som patruljebetjent i København tilbage i 00’erne oplevede jeg igen og igen, hvordan de opgaver jeg blev sendt til, bar præg af psykisk syge og socialt udsatte.

Ofte var det mennesker der ikke kunne tage vare på sig selv, eller i en eller anden misforstået kontekst, uforvarent havde skabt utryghed.

De her episoder skete, fordi det psykiatriske område blev skåret massivt i de år. De psykisk syge havde simpelthen ikke andre steder at gå, end at gå ud på gaden.

Siden de indledende besparelser har der i gennemsnit været en årlig besparelse på området omkring 2%.

Det kan vi ikke være bekendt. De her mennesker har ikke selv en stemme i debatten og derfor har jeg gjort deres sag til en af mine mærkesager.