ARROGANCE-DEMOKRATERNE

En række fagligt stærke mennesker – man kunne kalde dem eksperter – kritiserer nu kommisionen for den glemte kvindekamps, delanbefalinger, delrapport og grundlaget for kommisionens virke.

Kommisionen består nemlig primært af debatører og meningsdannere. Entydigt er fraværet af ekspertviden.

Det er interessant, for i mange andre af samfundets større spørgsmål, plejer vi at læne os op af ekspert vurderinger.

Det møder kritik fra eksperterne – vel egentlig med rette – for er det politikere og meningsdannere, der skal definerer samfundets holdning til så vigtigt et emne, som det kommisionen har fået stillet til opgave.

Nemlig at finde anbefalinger til at lave konkret politik, der virker imod social kontrol.

Ikke overraskende er regeringens reaktion arrogant. Det er blevet “the new normal” når den skal besvare kritik.

Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, udtaler i artiklen, at der ikke er brug for flere rapporter og analyser. Han udtrykker desuden, at han ikke har meget til overs for ekspertens kritik.

Jeg synes. at det her stikker i mange forskellige retninger. Vi har med et enormt vigtigt emne at gøre. Nemlig hvordan vi skal modvirke socialt kontrol.

Så har vi en regering der håndterer analysen og den indledende håndteringen helt anderledes end hvad den bør.

Regeringen afviser arrogant kritikken. Den anvender det udokumenterede og spinkle grundlag, som kommisionen har udgivet som en række del-anbefalinger, til at føre valgkamps politik.

Regeringen undgår ikke en eneste anledning til at fortælle vælgerne, at de er forkæmper for de svage og udsatte. Alligevel bruger de denne her sag til at føre valgkamp. Hvordan i

alverden hjælper regeringen de der lider under social kontrol, ved at lovgive ud fra et tyndt og uvidenskabeligt grundlag?

Jeg er rystet. Rystet over, at jeg ikke mere bliver rystet over den politiske vanvittige dagligdag vi befinder os i. Jeg har åbenbart vænnet mig til det.

Det er virkelig på tide med et valg!

Er du enig?